Jeg startede med en nærmere vurdering af tæppet. Hvilke felter kunne bruges, hvilke kunne redes ved nænsom reparation og hvilke skulle helt kasseres. Var der felter der kunne forblive sammensyede og ikke behøvede at skilles ad fra hinanden. Dernæst stod det på en grundig rengøring af tæppet. Dette foregik med let støvsugning og pensel, da tæppet var meget skrøbeligt. Der var megen kalkrester på tæppet og dette havde sammen med fugt ætset store huller i mange af felterne.

Der var syet et kraftigt bånd på hele vejen rundt langs kanten af tæppet. Denne fik jeg pillet af. Tæppet havde ingen bagbeklædning til at beskytte bagsiden.

Alle de dårligste dele, som ikke stod til at rede, blev fjernet. De felter, hvor uldbroderiet stadig var intakt, trods mørnet tråde i stramajstoffet, fik jeg reddet ved at trække nye tråde, vandret og lodret ind igennem korsstingene. En meget langsommelig affære.

Flere steder var uldtrådene så slidte, at de måtte udskiftet. Der ville også komme til at mangle uldgarn til sammensyningen af kvadraterne. Jeg havde ikke ekstra uldgarn i den type og farve, som der var anvendt. Og hvis jeg gav mig til at bestille garn, ville det sandsynligvis ikke blive i den rette farve. I stedet trevlede jeg forsigtigt tråde op i de kvadrater, som ikke skulle anvendes. Dette lykkedes meget godt. Der blev også til sammensyningerne. Det lykkedes mig at rede en del af kvadraterne. Og tæppet endte med en størrelse på 228 x 209 cm. Men så var alt brugbart også anvendt. Jeg fik syet et bagstykke i noget kraftigt bomuldsstof. Dette blev hæftet til tæppet flere steder mellem kvadraterne, så det ikke skred.

Jeg anbefalede modtagerne at de skulle opbevare tæppet tørt og oprullet på et tæpperør, så der ikke skete yderligere skade.