Broderi på papir
I weekenden den 23. og 24. marts deltog jeg på et kursus i broderi på papir ved Mette Holtet Skov. Jeg følte at jeg trængte til at få lidt inspiration inden for det tekstile. Jeg var kommet til at stå lidt stille i mit tekstile arbejde, og havde behov for at mødes med andre for at komme videre. At komme afsted sammen med andre, der også har en forkærlighed for det tekstile felt, gør at jeg føler mig inspireret og lysten til at kreerer, kommer tilbage.
At brodere på papir er en noget anderledes måde at brodere på, end normalt. Der er visse forholdsregler, som man er nød til at tage højde for. Det er ikke helt de samme forhold, der gør sig gældende broderi på papir, som ved broderi på stof. Papiret har meget let ved at gå i stykker. hvis man krammer det i hænderne, bliver det krøllet og kan ikke så let glattes ud igen. Man må være forsigtig med sine nedstik, da papiret ikke kan holde til alt for mange på samme sted, eller tæt ved hinanden. Derfor anvendes der også lidt andre teknikker til broderingen, for at frembringe et broderiet, der mest ligger ovenpå papiret.
Til broderi på papir anvendes der gerne en lidt kraftig tykkelse papir, evt. karton, for at undgå at papiret bliver revet i stykke, med mindre at det skal være en del af udtrykket. Der for prikkes enten inden eller efterhånden som arbejdet skrider frem. Til dette anvendes en prikkenål eller en nipsenål.
Vi arbejdede med almindelig kendte broderisting, og overførte dem til papiret. Det tager lidt længere tid at brodere på papir, men man kan give et papir billede, et helt nyt udtryk, ved at tilføre det sjove elementer af broderi.
Her viser jeg nogle af de prøver jeg fik frembragt.
















Skriv et svar